Menu

Sundhed og trivsel

Vi har en holdning

I NB har vi en holdning til sundhed. Vi er på ingen måde hellige eller står med løftede pegefingre. Det skal heller ikke gå op i pølse- og ølfri zone. Slet ikke. Vi er ingen eliteklub eller vil ændre de sociale værdier, der er og skal blive i en fodboldklub som Nibe.

Hvad den enkelte har lyst til at spise og drikke må være helt op til den enkelte. Og til forældrene. Men vi skal vide, at det vi vælger at putte i munden eller får af søvn og hvile har meget stor indflydelse på vores præstationer til træning og kamp. Og det gælder både vores fysiske formåen, men også hastigheden af vores tanke og handling.

Så tænk dig om som spiller og forældre. Er det nu smart, at ta' en bytur dagen før kamp? Både for din egen skyld og for dine kammeraters skyld, så vælg hvad du vil - eller i det mindste om du skal gå hjem kl. 2 i nogenlunde ordentlig tilstand eller om du vil rykke igennem og komme med fodboldtasken i hånden direkte fra Jomfru Ane Gade.

Som forældre kan man også planlægge aftensmaden, når barnet skal til træning. Det er måske ikke så smart at servere kartoffelmos en halv time før træning. Omvendt dur det heller ikke, at barnet kommer sulten til træning. Så svigter koncentrationsevnen efter 10 minutters træning.

I klubhuset forsøger vi i det omfang økonomien tillader det, at gøre det et dejligt sted at være - igen uden at smide grillpølsen eller slikket i automaten ud.

I menuen i toppen er en række links til gode råd om kosten til en idrætsudøver.

 

Skader:

Får du en skade, så har vi i Michael Frendrup en superdygtig behandler. Ta' straks efter skaden kontakt til Michael, så han dels kan stille en diagnose dels kan sætte dig i behandling.

Brug vores motionsrum til genoptræning. Har vi ikke redskaberne dertil, så brug Nibe Fysioterapi & Fitness. 

Luk