Menu

Kunstgræsbane projektetet


 

Kunstgræs-bane projektet kan også følges på Facebook [her].

De første 2 millioner kroner er sikret ved hjælp af Aalborg Kommune. IPA Fonden støtter med 100.000 kr. Fonden for Sparekassen Himmerland støtter med 100.000 kr. Spar Nord Fonden støtter med 75.000 kr. Sydbank støtter med 50.000 kr. Nibe El-Fond støtter med 190.000 kr. Nibe Håndværkerforening støtter med 10.000 kr. Så har vi fået tilsagn om 250.000 kr. fra SDK Koncernen, som bl. a driver Toyota Aalborg. Og endelig har Den A. P. Møllerske Fond valgt at støtte med ikke mindre end 500.000 kr.

Det giver en pr. 19. juli 2018 en støttedonation på 3.275.000 kr. Dvs. vi nu er i mål med fuld financiering med etablering af bane, hegn, nyt LED-lys, udskiftningsbokse, traktor og materiel samt mål og agilityudstyr. FANTASTISK!!!

Vi har indtil 1. maj 2019 til at indsamle midler fra private, fonde, forretningerne og erhvervslivet i og omkring Nibe.

Vi har valgt at dele vores indsamling op i to etaper. 1. etape er indsamling lokalt. Den foregår fra 1. juni 2017 til projektets afslutning. 2. etape er fondsansøgninger, hvor vi fra primo 2018 håber at et par fonde vil begunstige os med det vi mangler for at komme i mål.

 

 

BUDGET:

Jordarbejde og kunstgræs  2.225.000 kr.
Hegn med adgangskontrol    265.000 kr.
Maskinpark til drift og vedligeholdelse   210.000 kr.
Lysanlæg    190.000 kr.
Garageanlæg og flisearbejde 165.000 kr.
Mål og hjørneflag   105.000 kr.
Udskiftningsbokse    50.000 kr.
Vandprøver og byggetilladelse   10.000 kr.
Buffer    100.000 kr.
I alt excl. moms    3.320.000 kr.
   
Aktivitetsbane 265.000 kr.
  3.585.000 kr.

 

FINANSIERINGSPLAN:

  MÅL DER ER INDSAMLET/TILKENDEGIVET
Aalborg Kommune 2.000.000 kr. 2.000.000 kr.
Landsdækkende fonde  600.000 kr. 575.000 kr.
Regionale fonde og foreninger  250.000 kr. 450.000 kr.
Lokale sponsorer, erhvervslivet samt handel i Nibe og omegn  125.000 kr. 250.000 kr.
Private bidrag, overskud ved salg af lodsedler etc.  25.000 kr.  
     
I alt 3.320.000 kr.  3.275.000 kr.
     
Aktivitetsbane - delprojekt 2 265.000 kr. 220.000 kr 
  3.585.000 kr. mangler 90.000 kr.

 

STYREGRUPPE:

Jacob Møller Knudsen

Claus Starbæk Johansen

Troels Severinsen

Kristen Langkjær

Lars Andersen

Knud Tobiasen (formand Nibe Boldklub)

 

LÆS MERE:

Private sponsorater [her]

Virksomhedssponsorat [her]

Status på indsamlingen [her]

Tak til vores sponsorer [her]

 

Hvorfor en kunstgræsbane i Nibe Boldklub?
Det ”korte” svar er, at såfremt vi ikke får en kunstgræsbane i Nibe Boldklub, vil klubben stagnere i en grad vi ikke har set før. Vi vil udvikle. Vi vil blive mindre og mindre attraktiv og vil blive fravalgt til fordel for de klubber, der har en kunstgræsbane fordi man som spiller altså kan blive en bedre teknisk fodboldspiller, ved at øve sig på helt plane fodboldbaner - året rundt.
Worst case er vi bliver færre og færre medlemmer. Det betyder, at vi får svært ved at opretholde Mesterrække- og A-hold, som igen betyder de bedste spillere flytter klub. Hvor sjovt er det lige at sidde tilbage og tabe hver gang? Hvor lang tid mon vores ungdomsspillere gider det...?
Men det kan vi lave om på med fælles hjælp
Nu har vi så fået tilsagn om 2 millioner støttekroner fra Aalborg Kommune. Det er desværre ikke helt nok. Vi mangler i runde tal 1,6 million kroner mere, før vi kan rulle kunstgræsset ud. Det håber vi du kan hjælpe os i mål med.
Nibe Boldklub skal være en forening for alle i lokalområdet
Nibe Boldklub har en ambition om at være områdets mest attraktive fodboldklub. Vi har i dag ca. 600 medlemmer, hvor langt de fleste er ungdomsspillere. ”Oplandet” er hvis vi tæller vennerne med fra Vokslev, Sebber, Bislev og Farstrup, som de nærmeste. Og Vegger, RIF, Gundersted og Øster Hornum lidt længere fra Nibe, faktisk ret stor, som potentielle brugere af kunstgræsbanen. Vi har ingen intentioner om at alle børn fra ”oplandet” skal spille i Nibe. Tværtimod. Men de skal have samme mulighed for at spille og træne på en lækker altid evig grøn fodboldbane med godt lys i vinterhalvåret.
Når det regner på præsten ....
I de senere år har det vist sig, at etablering af kunstgræsbaner giver både fodboldklubber og lokalsamfundet et kæmpe løft, idet de skaber liv og sammenhold.
Etableringen af kunstgræsbaner har mange fordele. Udover at give bedre baneforhold og derved bedre spillere, viser rapporter, at en af de meget positiv afledte effekter er, at de klubber med kunstgræsbaner opnår en medlemsfremgang af især de meget små spillere, spillerne omkring 15-18 år samt seniorer. Og det er netop der Nibe Boldklub, som så mange andre fodboldklubber, er presset.
Og med en fremgang i Nibe Boldklub, er det også vores håb, at vores naboklubber oplever samme fremgang.
Vinter - den store udfordring
Når Danmark bliver våd og kold, må og kan græsbanerne ikke benyttes. Om vinteren bruger vi nu sandbanen/lysbanen. Flere og flere hold ønsker at træne ude hele året, men sandbanen bliver ofte lukket pga. sne og frost. Kampe er vi nødt til altid at spille i de klubber, der har kunstgræsbaner, hvilket koster over 1.000 kr. pr. gang.
Har vi en kunstgræsbane, vil vi stort set kunne flytte alle hold fra U9 til seniorerne ud af hallen, så haltiderne enten kunne deles ud til vores yngste hold eller til indendørsidrætten.
Kunstgræsbanen
Den 10000 m2 store kunstgræsbane vil blive placeret på vores nuværende sandbane. Fordelen ved det, er, at den allerede har godt lys og den har et velfungerende dræn, som er et must på alle kunstgræsbaner.
Kunstgræsbanen vil foruden os selv også kunne benyttes af ”oplandet”, af skolen og af de ind- og udenlandske fodboldklubber, der gerne vil på træningslejr i området. Hallen har fortrinlige overnatningsmuligheder og Nibe ligger centralt i forhold til kørsel mod Løgstør, Aars, Støvring eller Aalborg-klubberne.

 

Aktiviteter

Luk