Menu

Profiler i Nibe Boldklub

Selv om er en forholdsvis lille fodboldklub med fokus på breddefodbolden og det sociale, så klækkes fra tid til anden alligevel spillere, der når længere end de fleste. Det er vi faktisk ret stolte af at kunne præstere.

Vi er også glade for samarbejdet med AaB, hvor mange af vores drengetalenter kommer til først prøvetræning, og hvis talentet er der, kommer på deres ungdomshold.

Herunder en række af vores profiler, som er kommet videre til noget større.  

 

Emil Colding Rask, f.

Emil startede som 3 årig i Gug Boldklub

Nibe Boldklub i 2006-2011

Aalborg Freja 2011-2015

Leonidas august 2015- maj 2016

Heerenveen juni 2016-

 

Søren Østergaard Tegnstedt, f.

Nibe Boldklub, Aalborg Freja, AaB

2015 udtages til U15 landsholdet.

 

 

 

 

 

Gabriel Rask Martinez, f. 12. januar 1999

Nibe Boldklub, AaB

Udtages i 2014 til talenttræf for U15.

 

 

 

 

 

 

Mikkel Møller, f. 18. februar 1985.

Nibe Boldklub -2009, Aalborg Chang 2010-2012, Aalborg Freja 2012-2014, Jammerbugt FC 2014-

 

 

 

 

 

 Per Gade, f. 24. august 1977.

Nibe Boldklub 1982-1999, AaB 1999-2000 2 kampe, FC Nordjylland 2000-2004, AC Horsens 2004-2008 126 kampe 2 mål, Blokhus FC 2008-2009.

Han startede sin karriere på ungdomsholdet Nibe Boldklub før han blev købt af AaB, men kom aldrig med på førsteholdet pga. skader. Han spillede senere for FC Nordjylland i 2000, men da klubben gik bankerot, skiftede han til AC Horsens i sommer 2004. I 2008 valgte han, efter 126 kampe og 2 mål for AC Horsens, at forlade klubben, da han gerne ville fokusere mere på sit civile job. Han fortsætter dog fodboldkarrieren i 2. divisionsklubben Blokhus FC.

Den 29. maj 2009 valgte Gade at indstille sin aktive karriere, da problemer med ryggen blev for store.

 

 Poul Henriksen, f. 16. august 1970. Silkeborg IF, Vorup FB, HFK Sønderjylland (Haderslev Fodboldklub - nu SønderjyskE) (2000-2001), 1 kamp for Silkeborg IF den 14. april 1996 mod AaB. SIF vandt 1-0. Årets spiller i Nibe på 2. holdet i 1989. 6 år senere debut i superligaen.

Min karriere har da også været usædvanlig - forstået på den måde - at den for alvor først tog fart, da jeg, p.g.a. arbejde, skiftede til Silkeborg IF, hvor jeg startede på serie 3, senere serie 1 og fast mand og anfører på danmarksserieholdet for som højdepunktet at opnå en enkelt superligakamp. I træner Frank Andersen mødte jeg en mand, der gav mig chancen, troede på mig og kunne bruge mine spidskompetencer. Af alle steder fik jeg min superligadebut på Aalborg Stadion, hvor jeg i min barn- og ungdom havde været utallige gange. Vi vandt 1-0 over AaB foran 8.000 tilskuere - heriblandt mange fra Nibe, der vist nok var mildest talt noget overraskede, da jeg blev skiftet ind tyve minutter før tid - nåede kun at røre bolden én gang, men fik en advarsel for at save Jesper Grønkjær midt over .
 
I Silkeborg havde jeg den store fornøjelse at lære rigtig mange personligheder at kende. Udover Morten Bruun og Preben Elkjær var det bl.a. Bo Johanson, der var træner, da Silkeborg IF blev danmarksmester og jeg - som den eneste amatørspiller - var i 1./2.-holdstruppen den weekend Silkeborg vandt mesterskabet. Pludselig så jeg mig selv i selskab med nogle af landets dygtigste fodboldspillere, trænede stort set hver dag og udviklede mig kolossalt rent fodboldmæssigt. En kontrast til oplevelsen i Aalborg Chang få år forinden, hvor jeg ikke var god nok til andet-holdet i serie 1, men spillede det meste af en halvsæson på serie 4!
 
På danmarksserieholdet i Silkeborg gik vi fra sejr til sejr og vandt kredsmesterskabet to år i træk. Derudover spillede jeg - som den ene af to over 21 år - på Silkeborgs talenthold, bl.a. med spillere som Martin Laursen, Thomas Røll og Henrik "Tømrer" Pedersen, hvor vi i 24 kampe vandt de 23 og spillede den sidste kamp uafgjort. Det resulterede i to danmarksmesterskaber for U-21/talenthold efter finalesejre over Brøndby det ene år og Herfølge det andet år. 
 
Silkeborg var - på det tidspunkt - et af landets bedste fodboldhold, og mine evner rakte ikke til en kontrakt og en fast plads i førsteholdstruppen, så skulle jeg videre rent fodboldmæssigt, var jeg nødt til at skifte klub. Derfor takkede jeg ja til en henvendelse  fra Vorup IF, der efter to oprykninger i træk var at finde i 2. division og nu skulle møde storebror Randers Freja, der var rykket ned fra 1. division. Her oplevede jeg - for første gang - at få penge for at spille fodbold. Tidligere havde jeg altid betalt for at spille fodbold . Højdepunktet i Vorup var kampen mod Randers Freja på Randers Stadion, hvor vi vandt 3-2 foran 5.000 tilskuere og lillebror drillede storebror.
 
Efter kun en halv sæson i Vorup blev jeg kontaktet af træner Frank Andersen, der var skiftet til Haderslev FK -  senere HFK Sønderjylland og nu SønderjyskE. Haderslev var lige rykket ned i 2. division og han ville gerne bygge holdets defensiv op omkring mig og fortsætte den taktik og spillestil, vi praktiserede i Silkeborg. Jeg tegnede derfor en halvtidskontrakt med klubben og fik straks succes, da vi efter en forrygende sæson rykkede op i 1. division.

Her fortsatte de positive resultater og vi endte sæsonen som oprykker på en femteplads - på det tidspunkt det bedste resultat i Sønderjylland nogensinde. Sæsonens højdepunkt var dog kampen mod OB en regn- og stormfuld efterårsdag på Haderslev Stadion. Vi var oprykker - OB nedrykker fra Superligaen. OB havde vundet 9-1 over Frem ugen inden! Vi kom under massivt pres i 1. halvleg og var bagud 4-0 ved pausen og 5-1 efter en times spil. Men så tog fanden ved os, og vi smed alle hæmninger, satsede med mand-mand i forsvaret, pressede OB-spillerne overalt på banen og fik held til at reducere på to straffespark af vores målmand, Jesper Mortensen og da Lars "Mini" Hansen også scorede to mål, var stillingen pludselig 5-5, da vi langt inde i overtiden fik tilkendt et frispark i venstre side, og jeg stormede med frem, og efter en perfekt aflevering hovedstødte bolden ind bag Lars Høgh til slutresultatet 6-5 til Haderslev.
 
Haderslev FK var - på alle måder - inde i en fantastisk udvikling med stor lokal opbakning. Klubben blev omdannet til aktieselskab og søgte derfor direktør. Jeg boede stadig i Silkeborg, hvor jeg arbejdede 30 timer i BG Bank  og kørte de 119 km hver vej frem og tilbage til Haderslev ca. 5 gange om ugen, så da klubben tilbød mig jobbet som fodbolddirektør, slog jeg til og flyttede til Haderslev.
År 2000 blev det år, hvor Sønderjylland for første gang blev repræsenteret i landet bedste fodboldrække. Efter en fantastisk sæson i 1. division rykkede vi - sammen med FC Midtjylland - op i landets bedste række. Vi lå - stort set hele sæsonen - til oprykning og kronen på værket kom, da vi på et propfyldt Haderslev Stadion slog Horsens 2-1 og en kæmpe fodboldfest tog form. Jeg var stadig en del af holdet, men blev nødt til at træffe et valg, da mine 30 timer i BG Bank, 20-25 timer som fodbolddirektør og 20-25 timer som divisionsspiller, betød en ugentlig arbejdstid på 70-80 timer, hvilket gik mere og mere ud over mine præstationer på banen, da jeg mange gange ikke var klar og udhvilet til træning og kamp. Jeg fik muligheden for at vælge mellem en karriere i banken, fodbolddirektør på fuldtid eller fortsætte som fodboldspiller - nu i superligaen. Jeg var ikke i tvivl om, at det jeg havde mest lyst til, var at fortsætte som fodbolddirektør på fuldtid og sagde derfor op i banken og - på trods af mine kun 29 år - stoppede jeg som fodboldspiller. Det har jeg aldrig fortrudt. For det første fordi, klubben røg ud at Superligaen med det samme med et brag(12 point efter 33 kampe og negativ danmarksrekord). For det andet fordi, jeg pludselig så mig selv sidde til bords med blandt andre Per Bjerregård, Flemming Østergaard, Niels Chr. Holmstrøm, Lynge Jacobsen m.fl., hvor beslutningerne træffes i dansk fodbold. Jeg var direktør i klubben i 5 år indtil 2004 og var som det sidste med til at lave modellen for det SønderjyskE, vi kender i dag, med fodbold-håndbold-ishockey i hele Sønderjylland og med opbakning fra nogle af regionens allerstørste virksomheder.
 
Den mest bemærkelsesværdige oplevelse, jeg har haft, er dog nok at finde tilbage til 1993 på Nibe Stadion i serie 3-kampen mod Hvalpsund. Midt i 2. halvleg var Hvalpsunds målmand kommet ud i den ene side af straffesparksfeltet og sparker bolden ud efter en tilbagelægning. Bolden kom mig i møde og ca. 5-10 meter inde på egen banehalvdel sætter jeg hovedet på bolden og header på mål! Godt hjulpet af en strid vind og en våd bane rammer bolden kanten af straffesparksfeltet, sjutter i det våde græs og triller i mål, mens målmanden halser forgæves efter bolden .
 
 
 
 

 

Erik "Klikke" Nielsen, f.

Nibe Boldklub, Nørresundby Boldklub

  

 

 

 

 

 

Palle Jensen, f.

Nibe Boldklub 1975-1984 (70 kampe), Nørresundby Boldklub (1984-

Palle fik debut på Nibes førstehold som 16 årig i 1981. Palle rykkede sammen med Morten Nielsen til Nørresundby Boldklub i sommeren 1984.

 

 

 

 

 

 Morten Nielsen, født 3. december 1965

Nibe Boldklub, Nørresundby Boldklub (1984-

Nåede i 1981 fire kampe på drenge-landsholdet, men forsvandt fra elitefodbolden. Morten var på drengelandsholdet i en international turnering Montaigu i Frankrig, bl.a. sammen med Henrik "Store" Larsen, som i kampen mod Skotland blev indskiftet netop isf. Morten. Landskampdebut på U16-holdet den 18. april 1981 mod Skotland (0 -2).

 

 

 

 

Jørgen Pedersen, f. 30. juni 1960

Nibe Boldklub - 1978, 1984 - 1985 samt 1993 - 2004
AaB 1979 - 1981 (30 kampe)
Rjukan, Norge 1982 - 1983
Nørresundby Boldklub 1986 - 1988
Aalborg Chang 1988 - 1992
Y-landskamp Danmark - Nordtyskland i Vejle den 1. oktober 1977

  

 

 

 

Karsten Møller, f. 28. juli 1957

Nibe Boldklub, AaB 1979- (7 kampe, 1 mål), Rjukan (Norge)

 

 

 

 

 

Finn Trikker Nielsen, f. 17. januar 1952,

1 A-landsholdskamp mod Finland den 28. august 1979
AaB 1973 - 1974 og 1975 - 1980: 117 kampe og 49 mål
Hvidovre 1974 - 1975: 11 kampe og 5 mål
Nibe Boldklub 1962 - 1973 og 1976 - 1980: 125 kampe og et utal af mål....
I alt 398 kampe og 505 mål i perioden 1962 - 1980
Trænerkarriere: Nibe Boldklub

Finn fik sin debut på A-landsholdet den 28. august 1979 mod Finland (0 - 0). På holdet var bl.a. Ole Qvist, Klaus Berggreen, Jens Jørgen Bertelsen, Sten Ziegler og Ove Flindt Bjerg.

Læs Finns scrapbog [her].

Bold.dk skriver om Finn: I sommeren 1979 afløste tyskeren Sepp Piontek Kurt Nielsen som landstræner. Hans første opgave blev en venskabskamp mod Finland, og i sin søgen efter angribere stødte han på den 29-årige AaB’er Finn Trikker. Trikker var i topform efter at have scoret fire gange i AaBs 4-1 sejr over Frem sæsonens første kamp og to gange i nederlaget mod et KB-hold med navne som Finn Laudrup og Niels Christian Holmstrøm

Pressen, som i øvrigt var ærgerlig over, at de ved ingen af lejlighederne kunne bruge den kreative vinkel ’Finn Hat-Trikker’ udtog Trikker til pressens hold, som skulle spille en kamp mod landsholdet. På baggrund af den kamp blev han udtaget til kampen i Finland.
 
- Jeg var overrasket. Det kan jeg ligeså godt sige. Der er ingen Nicklas Bendtner over mig, erkender Finn Trikker i dag og husker, at han blev glad og stolt over at blive udtaget til det hold, han så ofte havde fulgt i fjernsynet.
 
Helt det samme hold blev det dog ikke. Spillere som Frank Arnesen, Søren Lerby, Allan Simonsen og Preben Elkjær kunne ikke få fri for at spille en venskabskamp mod Finland og holdet bestod primært af spillere, som Trikker kendte fra andre klubber i den hjemlige række. Udtagelsen blev derfor i første omgang en lidt flad fornemmelse. I første omgang.
 
- Virkeligheden, da vi mødtes i Valby til træning op til kampen, var, at det var en træningskamp ligesom så mange andre. Det var da nogle andre personer, men ellers var det ikke så specielt. Det var først da man kom over til Mikkeli og alle DBUs folk var der og fjernsynet var der, at man tænkte, at det var stort, husker Finn Trikker.
 
- Så kommer de der kuldegysninger, når nationalmelodien bliver spillet. Det er sådan noget, man tror, man ved hvordan er, men det gør man fandeme ikke. Det er kæmpestort, siger han.
 
Selve kampen blev en knap så stor oplevelse. Finland og Danmark spiller 0-0 og Trikker blev båret bevidstløs fra banen kort inde i anden halvleg.
 
- Jeg er den eneste spiller, der nogensinde har fået landskampsnålen på en båre. Jeg fik en albue lige ind i tindingen og gik ud med et lys og blev båret ned til banketten bagefter på en båre og fik landsholdsnålen der, siger Finn Trikker.
 
Ret hurtigt efter kampen blev det klart for ham, at det efter alt at dømme var sidste gang han nogensinde havde optrådt for Danmark.
 
- Sepp Piontek var allerede dengang en ærlig mand. Han kunne allerede tale lidt dansk dengang, og han siger, at jeg ikke spiller godt, men har en god motivation, gør gode ting og har et godt spark, men at jeg ikke får flere kampe hvis jeg spiller i Aalborg. Jeg skal flytte til København, siger Finn Trikker, som ikke så det som en mulighed.
 
- Jeg var lige kommet hjem fra Hvidovre, var 29 og gik på seminariet. Den næste landskamp var på Wembley, og hvem har ikke lyst til at spille der? Men jeg vidste også godt, at alle profilerne ville være tilbage, og så var chancen for at komme med til den kamp ikke så stor. Men havde jeg været 22, så havde jeg gjort det, det kan jeg godt sige, siger Trikker. 
 
Finn Trikker tidligere forstander på Hessel Gods Fodboldkostskole, hvor spillere som Leon Andreasen, Kim Drejs, Peter Foldgast og Mike Tullberg har fået en del af deres fodboldopdragelse. Her arbejdede han bl.a. sammen med folk som Kent Nielsen og Flemming Povlsen og kan godt mærke, at det i den sammenhæng tæller at have spillet en landskamp.
 
- Erfaring som fodboldspiller er jo vigtig overfor de unge mennesker. Det har drengene enorm respekt for. Vi har ikke bare læst et par bøger. De ved godt, at vi selv har været der, selvom der ikke er nogen, der kan huske det. Det preller ikke af på dem, når man fortæller historier og virkelighed, fortæller Finn Trikker.
 
Finn Trikker indstillede sin aktive karriere to år efter sin landskamp.

 

Jens Christian Staun, f.

Nibe Boldklub, B1913, hvor han blev topscorer i 2. division.

Jens Christian Staun kom til B1913 i 1978. I 1982 blev han en del af bestyrelsen i 30 år, hvor han bl.a. også var formand

 

 

 

 

 

Kaj Erik Larsen (Norbert), f.

Nibe Boldklub 
Aalborg Chang
JAI Aarhus
VIK Aarhus
IHF Fuglebakken
KI Klaksvik (Færøerne)

Trænerkarriere:
Nibe Boldklub for både ungdom og senior, Vegger IF, Sebber IF, Aalborg Chang, VIK Aarhus,  KI Klaksvik (Færøerne), Færøerne(Landholdet).

Vidste du, at kælenavnet "Norbert" stammer fra mangel på en fortand?

Da Kaj Erik var ungdomsspiller i Nibe blev han til en træning taklet lidt for grundigt og uheldigt af Jørgen "Buksebiksen" Frandsen. Resultatet blev at en fortand røg ud.

Samtidig dengang tilbage i tresserne, var der i England en ung gut, der spillede halfback hos Manchester United og det engelske landshold. Han hed Nobby Stiles med kælenavnet "Norbert". Nobby Stiles var ligesom vores "Norbert" lav af statur og en pøler i forsvaret, der fik ryddet godt op. Begge bar 4-tallet på ryggen.

 

Den "rigtige" Nobert fik i sine ungdomsår ryddet hele overmunden i nogle fodboldkampe, hvor der blev knoklet godt igennem, hjemme på engen i Collyhurst ved Manchester - noget mere dramatisk end Kaj Eriks ene fortand, der røg på en træningsaften på Nibes gamle anlæg på Stadionvej.  

 

 

 

Poul Erik Nielsen (Pillerik), f. 30. januar 1937

Nibe Boldklub,
Frederikshavn,
AaB 1963-1967 66 kampe 8 mål

Kom på B-landsholdet via Frederikshavn og AaB. Poul Erik fik sin landskampdebut på U21 landsholdet mod Finland den 4. oktober 1959 (3 -1). På U21 holdet så vi bl.a. også Ole Sørensen, Per Finch Jensen og Niels Møller alle fra KB og John Madsen fra Esbjerg.

Poul Erik fik også en enkelt landkamp for B-landsholdet. Det skete den 11. juni 1962 mod Norge i Haugesund foran 8000 tilskuere. Danmark vandt 2 -1. På B-landsholdet denne aften i Norge var bl.a. Jens Jørgen Hansen fra Esbjerg og Tommy Troelsen fra Vejle.

 

 

 

Jørn Sørensen, 17. oktober 1936

1958 - 1961 31 A-landsholdskampe og 6 mål
OL i 1960 Sølvholdet 5 kampe og 1 mål
1946 – 1958 Nibe Boldklub
1958 – 1961 KB
1961 – 1964 Metz (Frankrig) 73 kampe og 15 mål
1964 – 1965 Greenock Morton FC (Skotland) 23 kampe og 9 mål
1965 – 1966 Rangers FC (Skotland) 12 kampe og 3 mål
1966 – 1973 AC Bellinzona (Schweiz)

Jørn fik 4 kampe på U21 landsholdet og scorede 1 mål. Og 31 kampe på A-landsholdet hvor han scorede 6 mål. Debuten på U21 landsholdet var den 30. juni 1957 mod Sverige (4 - 1). På A-landsholdet fik Jørn debut den 15. august 1958 mod Curacao i Aarhus (3 - 2). Den sidste landskamp spillede han den 5. november 1961 mod Polen (0 - 5).

Jørn Sørensen var med til OL i Rom i 1960 og spillede finalen mod Jugoslavien, som Danmark som bekendt tabte med 3 - 1.

Læs mere om Jørn Sørensen [her]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk